Populære indlæg

søndag den 3. januar 2016

H&M Makeup review og swatches.

Jeg er tidligere forbruger af deres makeup, men har aldrig rigtig haft den store "Wow-følelse", når jeg har brugt det - tvært imod! Synes deres lipglosses var for fedtede, deres blushes, foundations og concealere havde mærkelige undertoner, og så blev et aldrig på huden i mere end en time. Altså; Deres kvalitet matchede prisen (atså i bund!).
Nu har de så lanceret en ny kollektion, og jeg må indrømme at jeg er solgt! Har "kun" købt to blushes og en læbestift, men jeg er 110% sikker på at jeg skal have mere. For de har virkelig oppe sig! Jeg har lavet et par swatches, som over de ting jeg har købt, og så vil jeg lige vise hvordan de ser ud.

Først vil jeg lægge ud med den læbestift jeg har købt. Den er af deres Velvet Lip Cream-kollektion, og er i min yndlingsfarve - Bordeaux! Jeg kan ikke undvære den farve, og specielt ikke som læbestift. Deres Velvet-kollektion bliver som alle andre velvet-kollektioner matte i farven, efter at have fået lov at ligge på. Den ligger næsten lige fint som MAC's matte læbestifter, og NYX Matte lip cream, hvilket faktisk kom ret meget bag på mig. For jeg både spise og drak i løbet af aftenen hvor jeg havde den på, og den skulle kun friskes op sidst på aftenen, og det var meget lidt.
Dog skal den have lov til at tørre, for ellers gratter den, og sidder på alt hvad du spiser/drikker af. Men til prisen er den forbløffende god!
Skal jeg komme med noget som er lidt negativt ved disse læbestifter, så er det at applikatoren er utroligt klodset! Den er firkantet og ikke særlig fleksibel, hvilket gør den ret svær at lægge på. Og man skal ofte gå efter i kanterne med lidt concealer, hvis man vil havde en til at stå helt skarpt.

Farven er hedder "Dare Me" og koster 69.95kr..

Den ene blush jeg har købt har navnet "Rosy brown". Men tro det eller lad være, den er slet ikke voldsom og "brun", når man lægger den på. Jeg kan normalt ikke styre mig når jeg lægger blush og highlighter, men de er faktisk så pigmenterede at man næsten skal passe lidt på. Igen en rigtig god kvalitet, der også bliver siddende på dit ansigt, også selvom du ikke har primer på (et stort plus i min lille bog!). Den er lækker at arbejde med, og jeg har ikke oplevet at den ligger grimt med nogen af mine pudre endnu.  Denne farve som er her på billede bruger jeg når jeg skal i byen om aftenen. Den giver en fin glød, og er (som sagt) hverken for meget eller for lidt.
Deres emballage er også vildt fin og enkel. Stort på toppen med H&M skrevet med guld, som det eneste. Men så er den guld i bunden. Det ser utroligt eksklusivt ud, i forhold til at det "bare" er H&M.
Skal jeg komme med lidt "Negativt" bliver det i småtingsafdelingen. Den kunne godt have fået et spejl i låget, og så føles emballagen ret billig i materiale på trods af den eksklusive look. Men det er vidst også det! Deres blushes er til samme pris som læbestiften, nemlig kun 69.95kr.


Men endte jo med at købe to! Og gode er de. Den anden farve jeg købte er Apricot. Den er mere lys i farven, og er egentligt bare til at give hverdags looket lidt mere glød, og ansigtet en smule "sund" farve. Den er i en sart rosa, med en smugle orange i undertonen. Super flot, og så er der en smule guld glimmer i, som jeg prøvede at fange på kameraet - det gik mindre godt.
 Jeg bruger den her til hverdag sammen med en setting powder, med glimmer i, som highlighter. Det får virkelig ansigtet til at lyse op, og får selv den mest mandags-trætte person til at ligne en der har sovet 9 timer om natten, og alligevel har nået at løbet en tur inden arbejde.

Så kan man undre sig over hvordan de ser ud, uden for deres fine emballage. For det er jo to forskellige ting. Jeg har lavet to swatches  over farverne, så i kan se hvad jeg mener. Jeg har som sagt forsøgt at fange det fine glimmer i de to blushes, men det er ikke helt lykkedes. Det skal forresten lige siges at man ikke bliver dækket i glimmer når man tager dem på - frygt ej! Det er kun ganske lidt.
Til højre er der en lille prøve på læbestiften, og hvordan den ser ud. Jeg vil anbefale at man lægger to lag, så farven er helt tæt. Det første lag, kan godt være lidt ujævnt. Så to lag!


Her til sidst er så et billede af hvordan læbestiften og blushen ser ud på mit ansigt. Jeg har selvfølgelig ikke taget dem begge to på, på en gang, så den jeg har på her er Apricot.
Jeg håber at i kan bruge dette review og swatches til noget! Men i hellere end gerne stille spørgsmål!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar