Jeg går til frisøren en gang hver 3-4 måned og får mine bryn rettet helt rigtigt, og så farvet. Dette er bare rigtig dyrt i længden, da farven fader efter 3 uger, og hårene vokser ud igen. Man kan købe hjemmefarve der skulle virke lige så godt, noget siger mig bare at det ville ende galt. Så det er godt at man har makeup, til at ordne sådan noget! Desværre har jeg så erfaret, at det ikke er alle der er lige skarpe til det, og ikke alle der lige har tiden, lysten og overskudet til at sætte sig ned, og får det lært. Og derfor ende de op med nogle bryn som enten slet ikke passer til dem, eller til nogen overhovedet.
Så nu vil jeg gøre mit bedste for, at jer der læser mit indlæg kan få det lært!
Du skal bruge:
- Brow-liner: Min er, på billedet, på ingen måde ny spidset. Men det skal den helst være. Den jeg bruger er fra Gosh. Jeg vil desværre ikke anbefale den, da jeg synes den er for varm i tonen. Og det var var jeg fik ud af "at skulle prøve noget nyt", da jeg shoppede makeup.
- Brow-powder: Min er fra Elisabeth Arden, og jeg sværger til det her produkt! Den jeg bruger hedder "Brunette", og gør alt hvad den skal til perfektion. Den er lidt krydret i prisen, men den er det hele værd!
- Brow-plumber: Det er praktisk talt en mascara til din øjenbryn, der sørger for at de bliver hvor de skal. Den jeg bruger hedder "Brow Artist Plumber" fra L´oreal. De har lavet to, en med og en uden farve. Og fordi mine bryn er så blege, bruger jeg den med farve. Den kan også bruges alene, hvis du bare lige skal have dine bryn hurtigt farvet.
- Pensler: Du bruge din børste til brynene, og en viklet, korthåret pensel. Den jeg har er faktisk ikke lavet til brynene, men den virker lige så godt!
Step 1.
Det første jeg gør, når jeg skal tegne mine bryn op, det er faktisk at tage foundation og concealer på, og tegne brynene op, og så tage pudder på. Så når du har taget det ovenstående på spidser du din brow-liner inden brug. Dette giver det mest præcise resultat, og det er også meget lettere at fjerne det, hvis du kommer til at tegne forkert.
Når man med en liner skal tegne sine bryn op, bruger man samme metode som når man skal plukke dem. Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, kan du følge Linket her, gå til punktet der hedder "polca dots", og så vil mine stiblede linjer give meget mere mening. Men kort fortalt er linjen længst til højre, begyndelsen af dit bryn. Den midterste sal være det højeste punkt, og den første til højre (inderst), er der hvor brynet slutter (yderst). Det er meget simpelt. Så hvis det er første gang du skal prøve det her med selv at farve dine øjenbryn op, så brug metoden her. Og som udgangspunkt, så start altid inde fra og gøre ud, så bliver resultatet flottest.
Step 2.
Når du har tegnet formen op på dine bryn, så tager du din børste og børster den igennem dine bryn. Du behøves ikke at trykke vildt hårdt, da det bare fjerner farven igen.
Formålet med dette, det er at rette brynene ud igen, da de godt kan klatte lidt sammen og samle sig i bunden, eller på midten af brynet, på grund af fedtet i lineren. Så børst dem lige op på plads!
Grund nummer to til dette, kan jeg godt lide at der kommer et "ombre look" over brynene, hvilket vil sige at de fader i farven - Inde fra og ud. Jeg synes de ser mere naturlige ud på den måde. Det er en smagssag, så man kan også sagtens vælge at springe dette punkt over.
Bruger til gengæld dette punkt, så skal du ikke børste yderst, men sørger for at farven flyder fra næsten usynlig inderst, til kraftigst yderst. Når du så har gjort dette, så tager du pudder på, også over øjenbrynene, da dette er med til at farven sætter dig. - og så mascara!
Step 3.
| Ja, det er en mascara klat ved øjet til venstre. |
Når du har fikset din øjenmakeup, kan vi fortsætte med resten af dine bryn. Jeg ved ikke hvorfor rutinen er blevet sådan, man kan kan godt lave brynene inden. Men jeg beslutter mig hen ad vejen, hvor voldsom min øjenmakeup skal være, og dermed også hvor kraftige mine bryn skal være.
Men når du er færdig med øjnene, så skal du til at have fat i din brow-powder og vinklede børste. Den powder jeg bruger, er ret kraftig så hvis du vælger at investere i den, vil du også hurtigt erfare, at der skal altså ikke vildt meget til, før du har farve nok - synes jeg.
Når du skal lægge farven, starter du inde fra, og kører ud i små strøg. Start med at følge den nederste linje af brynet, tag så børsten og børst den let op ad, igennem brynet. Dette hjælper farven med at blende bedre ind i lineren. Så følger du den øverste linje af brynet og børster så farven ned ad. Sådan fortsætter du, til du synes dine bryn har fået farve nok. Slut altid af med at børste hårene op ad, så de kommer til bage til deres naturlige plads.
På billedet kan i se forskellen på brynene, når man kun bruger liner (til højre), og når man også bruger powder.
Step. 4
Dette step er også valgfrit, men for mig uundværligt! For når jeg er tilfreds med mængden af farve i mine bryn, sætte jeg dem med denne Brow plumber/ øjenbryns-mascara, der bare er vildt smart! Den sørger simpelthen for at dine bryn bliver siddende hvor de skal, indtil at de gnatter i det, eller vasker det af. Har tit sovet med den på, selvom at man ikke burde, og vågnet op med bryn der sad hvor de skulle.
Den fås som sagt i en uden farve, og en med. og der er kun en farve, så det er så let. Børsten ser, i forretningen meget lille ud, men den passer faktisk ret godt til brynene. Den er smal i spidsen, bred inderst, så du kan variere dine bryns tykkelse også - så smart!
Det du gør med den, der foregår lige som med en mascara. Du kører den simpelt helt bage igennem dine bryn! Du skal nok ikke presse for hårdt imod huden, da den godt kan fjerne den makeup der allerede sidder der. Du skal også være opmærksom på mængden af farve der sidder på børsten. Den kan nemlig godt klatte lidt, hvis der sidder for meget på, og det er svært at fjerne igen, og kommer du for meget på, ser det meget unaturligt ud. Det er en smagssag, men taler her af erfaring!
Det færdige resultat:
Sådan her ser mit færdige resultat ud. For at få dem, skal du altså huske på disse få regler:
- Din farve du bruger må højest være 2 toner mørkere, eller lysere, end din egen hårfarve.
- De tre prikker der skal sættes, og forbindes.
- Farv altid inde fra og ud.
- Less is more! Du kan altid putte mere på, men sværere at tage det af igen.
Jeg vil slutte af med et par billeder af bryn jeg desværre har set i virkeligheden, gengivet på mit eget ansigt. De fleste af dem er overdrevet tegnet, men alligevel ikke. Jeg har også fået at vide at en af mine venner følger min blog, og vil derfor også lægge en video ud fra youtube, der forklare ham hvad pigers øjenbryn betyder.
Jeg håber i vil grine lidt af dem sammen med mig, og at i vil bruge min tips og tricks til flotte bryn.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar